Yogaretreat i januar – en rolig start på året
Forfatter: Charlotte Holm
Januar er en måned, der kan føles lidt for stor. Nyt år, nye mål, nye vaner, og en forventning om, at man bør stå op 1. januar og være et nyt og bedre menneske. For mange føles det omvendt: kroppen er træt, lyset er væk, og det eneste, man egentlig har lyst til, er lidt mere ro.
Et yogaretreat i januar er ikke en måde at løbe fra det. Det er det modsatte – en måde at give kroppen og nervesystemet det, de faktisk beder om i den mørkeste del af året: lys, varme, nærvær og en uge væk fra alt det, der venter.

Januar er ikke tidspunktet for præstation
Der er noget ved januar, der presser. De sociale medier flyder over med nye starte og friske forsætter, og man kan nemt få følelsen af, at man allerede er bagud, før måneden er gået. Det er et underligt paradoks: at årets første måned, som biologisk set er en måned til at hvile og genvinde kræfter, er blevet omdefineret til en måned for indsats og selvforbedring.
Et yogaretreat i januar handler ikke om at optimere sig selv. Det handler om at starte året med at lytte til kroppen frem for at overbebyrde den. At finde et roligt og nærværende udgangspunkt – frem for at kaste sig ud i endnu et program, man allerede ved, man ikke kan holde.
Yogaen på mit januarretreat afspejler netop det. Morgenklasserne vækker kroppen blidt med hatha- og vinyasayoga, der skaber varme og nærvær uden at kræve noget særligt.
Eftermiddagens yin- og mediyoga arbejder dybt og stille i bindevævet og aktiverer det parasympatiske nervesystem. Det samme system, der ofte er overbelastet efter måneder med for meget og for lidt restitution.
Porto Santo i januar – det lys, vi mangler
Januarretreat-rejsen går til Porto Santo på den portugisiske øgruppe, og valget af destination er ikke tilfældigt. Porto Santo er en af de få europæiske destinationer, der byder på rigtigt dagslys og varme, selv midt om vinteren. Ikke sydlandsk sommersol, men noget langt mere værdifuldt i januar: lys, der faktisk gør noget ved humøret og kroppen fra første dag.
Øen er en gammel vulkanø med et varieret og dramatisk terræn – klipper, bjergsider og ni kilometer gyldent strandsand langs sydkysten. Der er ca. 5.000 fastboende og ingen store turistattraktioner. Det er en ø, der ikke er vant til at skulle imponere nogen, og det mærkes. Roen sidder i selve stedet.
I januar er øen næsten tom. Stranden er din. Stierne er dine. Temperaturen er mild nok til at gå vandreture i kortjærme og sidde ude med morgenkaffen. Det er den slags januar, de færreste oplever herhjemme, og som mange bemærker sker der noget i dem allerede ved ankomsten.
Hvad en uge i januar gør for nervesystemet
Kroppen følger årstidernes rytme mere, end vi tror. I vinterhalvåret er det biologisk naturligt at bremse op, sove mere og prioritere restitution. Det er bare svært at gøre, når hverdagen og kulturen kræver det modsatte.
En uge på retreat i januar giver kroppen mulighed for at gøre det, den egentlig vil – og som den måske ikke har fået lov til siden sommer. Den strukturerede rytme med morgen-yoga, fri tid og eftermiddags-yoga skaber et forudsigeligt mønster i dagene, der i sig selv er bølgedæmpende for et nervesystem, der er vant til konstant omstilling og skiftende krav.
De guidede vandreture er en særlig del af rejserne til Porto Santo. Fire gange i løbet af ugen går gruppen ud i det kuperede landskab med en intention fra morgenyogaen. Det er ikke konditionstræning – det er nærværende bevægelse i et åbent, smukt rum. Og det gør noget ved nervesystemet, som hverken yoga eller søvn alene kan. Mange deltagere beskriver det som det element, der sætter sig mest.
En typisk januardag på Porto Santo
Dagen starter med morgen-yoga klokken 7.30 – halvanden time, der vækker kroppen og sætter en intention for dagen. Så er der morgenmad, og resten af formiddagen er fri. Tid til at gå en tur alene, læse, ligge på stranden eller tage en cykel ud langs kysten. Eller ingenting – det er også helt rigtigt.
Om eftermiddagen er der enten en guidet vandretur eller en blid yogasession med yin- eller mediyoga, der er langsom, indadvendt og god for vævet. En aften i løbet af ugen spiser gruppen fælles på en restaurant oppe på en bjergside med udsigt over hele øen og havet.
Vi bor på Hotel Vila Baleira Suites, et all inclusive-hotel med indendørs og udendørs pool, wellness-faciliteter, padel og tennis og gratis cykellån. Al mad og alle drikkevarer er inkluderet, så der er ikke noget praktisk at forholde sig til i løbet af ugen. Det er med vilje.
Er et januar retreat noget for dig?
Januarretreatet passer godt til dig, der mærker, at du har brug for lys og varme i den mørke tid, og som godt kan lide tanken om at starte året med noget, der giver ro frem for mere pres. Du behøver ikke have erfaring med yoga. Alle niveauer er velkomne, og jeg tilpasser altid undervisningen til holdet.
En stor del af deltagerne rejser alene. Fællesskabet opstår hurtigt og naturligt når man deler den slags dage, og der er altid plads til at trække sig, når man har brug for det.
Retreatet inkluderer direkte fly fra Billund, 12 yogasessioner, fire guidede mindfule vandreture og gratis cykler. Prisen er all inclusive fra kr. 10.298.
Vil du læse mere om Porto Santo og hvad retreatet konkret indebærer? Du finder en grundig gennemgang i artiklen om yoga retreat i Portugal. Og vil du se alle mine yogarejser og afrejsedatoer samlet, finder du det i oversigten over yogarejser her.
Pladserne er begrænsede. Skriv til mig på charlotte@favnaarhus.dk, hvis du har spørgsmål – eller book direkte her.

