Naturlig Hormonterapi NHT®

På baggrund af min NHT®-uddannelse tilbyder jeg forskningsbaseret vejledning i genopretning af din hormonbalance.

I vores moderne verden bliver kroppen udsat for uhensigtsmæssigt meget belastning, der kan påvirke din hormonbalance og derved din sundhed. Det kan blandt andet være stress, forurening, medicin, kemi i fødevarer og kropspleje. Listen er lang, og med Naturlig Hormonterapi (NHT ®) tilbyder jeg dig netop en helhedsorienteret vejledning, hvor jeg med udgangspunkt i dine symptomer og en hormontest, integrerer både livsstil, medicin, kost, kosttilskud med min viden om naturlige hormoner, baseret på omfattende forskning. Jeg tilbyder dig en grundig vejledning i hvordan du selv på en naturlig måde kan balancere din hormonbalance.

Vores kroppe er nemlig designet til selv at kunne genoprette ubalancer og med Naturlig Hormonterapi får du en skræddersyet og helhedsorienteret handleplan målrettet dig og dine udfordringer.

 

NHT Certifikat

 

 

 

Forløb med Naturlig Hormonterapi

Et forløb hos mig indeholder følgende:

1. Indledende konsultation:


Vi starter med en gratis telefonisk samtale, hvor du fortæller om dine symptomer. Jeg stiller dig nogle uddybende spørgsmål for at klargøre, hvordan du vil kunne få gavn af et NHT®-forløb. Du får herved en nærmere forståelse af, hvad du kan forvente af dit forløb med Naturlig Hormonterapi. Herefter vælger du om du ønsker at gå videre med dit NHT®-forløb

2. Hormontest:


Jeg sender Hormontesten til dig eller du får den udleveret i favn, mit yogastudie.Testen viser niveauerne af østradiol, østriol, progesteron, testosteron, DHEA og cortisol.
Du får udførlig skriftlig vejledning i, hvordan og hvornår du skal tage testen. Hormontesten foregår med en spytprøve, som er mere velegnede end en blodprøve til måling af de frie, aktive hormoner. Når du har foretaget hormontesten, sender du den til et tysk laboratorie i en vedlagte svarkuvert. Du får også skriftlig vejledning i, hvordan du sender testen.

3. Spørgeskema:

Det tager cirka 2-3 uger fra du har sendt hormontesten til jeg modtager dit resultat. I den mellemliggende periode skal du udfylde et spørgeskema, som omhandler dine symptomer på hormonelle ubalancer. Når du har udfyldt det, mailer du det tilbage til mig.

4. Udrensning af tungmetaller og fremmedøstrogener:


Det første jeg vejleder dig i er, hvordan du kan rense kroppen for tungmetaller, fremmedøstrogener og vaccinationsrester, som kan forstyrre hormonbalancen. Det er ikke udrensninger som gør dig træt og er hårde ved kroppen. Tværtimod oplever mange, at det giver dem øget energi og bedre fordøjelse. Det er blandt andet en receptorkur, udviklet af mit uddannelsessted Center for Naturlig Hormonterapi. Denne vejledning får du tilsendt skriftlig på mail umiddelbart efter at du har bestilt dit Naturlige Hormonterapi forløb.

5. Anbefaling af kosttilskud:


Du får ligeledes tilsendt mine anbefalinger på kosttilskud, som kroppens hormoner har brug for, for at kunne blive dannet og omdannet.

6. Dybdegående konsultation:

Når jeg har modtaget resultatet på din hormontest, og du har svaret på spørgeskemaet, har vi den dybdegående konsultation og vejledning. Det foregår efter dit valg og muligheder enten i min klinik i favn eller online. Konsultationen omfatter en grundig gennemgang af din hormontest, sammenholdt med dine symptomer, så du bliver klogere på din aktuelle hormonbalance og mulige sammenhænge med hormonelle ubalancer. Du får min helhedsorienterede og forskningsbaserede vejledning i, hvad du kan gøre for at genoprette din hormonelle balance.
Det hele samler jeg til dit Naturlige Hormonterapi forløb og det kan blandt andet inkludere yderligere kosttilskud, urter, homøopatiske lægemidler og bioidentiske hormoner efter behov. Planen kan også omfatte kostråd og stresshåndteringsteknikker.

7. Din individuelle handleplan:

Efter vores konsultation modtager du pr. mail dit skriftlige Naturlige Hormonteapi forløb som inkluderer en udførlig beskrivelse af, hvordan du kommer igang.

8. Opfølgende konsultation:

Efter cirka en måned har vi en opfølgende telefonisk konsultation på cirka 20 minutter, hvor du kan stille spørgsmål og jeg vejleder dig i eventuelle justeringer eller andre tiltag til dit NHT®-forløb.

Pris: 3200 kr. inkl. hormontesten som har en pris a 1167 kr.

Efter cirka et halvt år anbefaler jeg dig en opfølgende hormontest, som inkluderer konsultation og vejledning. Pris 2000 kr.

Skriv til mig nu for at blive ringet op til en gratis forsamtale.


Naturlig Hormonterapi kan afhjælpe tilstande som:

  • Stress, udbrændthed eller mangel på energi
  • Fertilitetsproblemer
  • Overgangsalder gener
  • Bivirkninger efter vaccinationer
  • Søvnproblemer
  • Migræne/hovedpine
  • Dårligt immunforsvar – gentagne infektioner
  • Koncentrationsbesvær eller hukommelsesbesvær
  • Humørsvingninger
  • PCO/PCOS
  • Endometriose
  • Stofskifteproblemer
  • Autoimmune diagnoser
  • Tørre slimhinder, tørre øjne eller tør hud
  • Blæreproblemer eller blærebetændelse
  • Libido m/k
  • Cyster i brysterne eller fibromer
  • PMS, ømme bryster, smerter, uregelmæssig menstruation m.m.
  • P-pille stop
  • Hypofyseinsufficiens
  • Forstørret prostata (mænd)
  • Vandladningsbesvær (mænd)
  • Alternativ til antiøstrogen behandling
  • Angst, uro, depression
  • Acne
  • Knogleskørhed
  • Kræft og senfølger af konventionel behandling.
  • Og meget mere

Hvorfor naturlige hormoner?

Naturlige hormoner, også kendt som humane eller bioidentiske hormoner, er identiske med de hormoner, kroppen selv producerer. Deres naturlige struktur gør dem ideelle til at integreres i kroppens biokemi, hvilket muliggør en mere effektiv hormonbalance. Jeg tilbyder kun naturlige hormonbehandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patients behov.

Tag kontrol over din sundhed med Naturlig Hormonterapi

Min mission at hjælpe dig med at genoprette hormonbalancen og forbedre din sundhed og livskvalitet. Med et skræddersyet forløb hos mig i Naturlig Hormonterapi, kan du tage kontrol over din krop og din velvære.
Naturlig Hormonterapi er baseret på videnskabelig forskning og en individuel tilgang til netop dit behov. Min uddannelse er baseret på bogen “Naturlig Hormonterapi” af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin, og jeg er certificeret fra Center for Naturlig Hormonterapi.

Læs mere om NHT® her

Pris for forløb

3200 kr.

Prisen inkluderer:
– Indledende konsultation
– Hormontest (værdi 1167 kr.)
– Vejledning om udrensning af tungmetaller og fremmedøstrogener
– Anbefaling af kosttilskud
– Dybdegående konsultation
– Din individuelle handleplan

Efter cirka et halvt år anbefaler jeg dig en opfølgende hormontest, som inkluderer konsultation og vejledning. Pris 2000 kr.

Kontakt mig i dag for at lære mere og begynde din rejse mod bedre hormonel sundhed.

 

Hormonerne er nøglen til vores velbefindende. De påvirker vores humør, mentale processer, energiniveau, sundhed og lyst.

Stress, kost, sygdom, forurening og naturlig aldring er alle faktorer, der påvirker vores hormonbalance.

De 7 Principper for Naturlig Hormonterapi

Balance er nøglen
Naturlig hormonterapi søger at genoprette kroppens balance ved at forstå samspillet mellem hormonerne. En grundig analyse af steroidhormoner som østradiol, østriol, progesteron, cortisol og androgener hjælper med at identificere eventuelle ubalancer. Essentielle næringsstoffer og påvirkningen fra hormonforstyrrende stoffer vurderes også for at sikre en holistisk tilgang.

Bioidentiske hormoner er essentielle
Hormonelle ubalancer kræver bioidentiske hormoner, der er 100% identiske med kroppens naturlige hormoner. Dette sikrer effektivitet og undgår unødvendig belastning fra patenterede hormoner.

Prioritering af progesteron
Progesteron er ofte det første valg i terapien, især da mange kvinder lider af progesteronmangel. Progesteronmangel er udbredt fra omkring midten af trediverne og frem mod overgangsalderen.
Dog ser jeg også mange unge piger i min klinik, som allerede omkring de 20 år mangler progesteron. Dette kan blandt andet skyldes brug af p-piller.
Desuden gælder det i alle aldre – også efter overgangsalderen, at progesteronproduktionen påvirkes af stressniveauet. Stress giver derimod ikke et fald i østradiol.

Cyklisk indtagelse
For at efterligne kroppens naturlige mønster bør hormoner gives cyklisk med pauser, hvilket kan være vanskeligt at implementere i konventionelle behandlinger.

Individuel dosering
Doseringen af hormoner tilpasses individuelt baseret på symptomer og hormonniveauer for at opnå optimal balance. Det vil sige, at man ofte starter behandlingen på et lavt niveau og gradvis øger dosis til symptomerne bedres.

Transdermal administration
Optagelse gennem huden er at foretrække for progesteron, østriol og østradiol for at undgå ineffektiv passage gennem mave-tarmkanalen og leveren, hvilket er tilfældet med orale præparater.

Både test og symptomer er afgørende
Både testning af hormonniveauer og vurdering af symptomer er nødvendige for at finde den rette behandling. De individuelle behov varierer og  normalområderne er brede, så en test alene kan ikke fortælle, hvad den enkelte krop har brug for. Testen er et redskab til at identificere mangler, men hvad den enkelte har præcis har brug for skal finjusteres ud fra symptomer. Derfor er dine svar på mit spørgeskemaet og vores dialoger  ligeså vigtige som hormon testen.