Fra én overgangsalder-kvinde til en anden!

Når man starter et forløb hos Charlotte, får man en mail med flere vejledninger, tests samt et grundigt spørgeskema. Min første tanke var ærligt talt: “Okay… det her er ikke bare en blodprøve hos lægen.” Men efterhånden gik det op for mig, at det faktisk giver rigtig god mening, fordi Charlotte prøver at få et helt billede af kroppen – ikke kun ét tal i en blodprøve.

Det, der samtidig gør processen mere tryg, er, at man ikke står alene med det. Charlotte gør meget ud af at sige, at man har hende med hele vejen fra opstart og gennem hele forløbet. Man kan altid skrive, hvis der opstår spørgsmål – også hvis der er noget i vejledningen, der skal forklares igen.

Mit bedste råd er derfor: Find et roligt sted, tag en god kop kaffe eller te, og tag det trin for trin.

1. Læs den indledende vejledning – seriøst, gør det!

Før man går i gang, er det en rigtig god idé at læse hele introduktionen igennem først.

Der er nemlig flere ting i gang på én gang:

  • hormontest (spyttest)
  • candidatest
  • temperaturmåling
  • spørgeskema
  • udrensning

Det virker meget, men når man først har overblikket, falder det hele ret naturligt på plads.

 

2. Tag hormontesten (spyttesten)

Det er den test, der bliver analyseret på et laboratorium i Tyskland.

Her tager man tre spytprøver om morgenen med en halv times mellemrum:

  • Første prøve lige når man vågner
  • Anden prøve 30 minutter senere
  • Tredje prøve endnu 30 minutter senere

Der er også nogle ting, man lige skal være opmærksom på inden:

  • Stop hormoncremer 48 timer før testen
  • Undgå vin, kød, mælk, soja og chokolade 12 timer før
  • Ingen sport dagen før
  • Testen tages før morgenmad og tandbørstning

Når prøverne er taget, lægges de i beskyttelsesposen, skemaet udfyldes, og så sendes pakken mandag eller tirsdag med UPS til laboratoriet i Tyskland. Det lyder avanceret, men i praksis tager selve prøverne kun lidt over en times tid én morgen.

 

3. Lav candidatesten derhjemme

Den her test er næsten komisk simpel.

Man:

  • Fylder et glas med vand om aftenen og stiller det ved sengen
  • Spytter i glasset næste morgen før man står op

Kigger på spyttet efter cirka 1,5 time. Hvis spyttet bare flyder rundt og opløses → alt ser fint ud.
Hvis der dannes tråde, klumper eller grums → kan det tyde på candida-overvækst. Det er ikke en laboratorietest, men Charlotte bruger den som et fingerpeg, som også kan følges over tid.

4. Mål din basale kropstemperatur

Her skal man måle sin temperatur tre morgener i træk.

Sådan gør man:

  • Læg et termometer ved siden af sengen
  • Mål temperaturen i armhulen lige når du vågner
  • Før du står op, drikker kaffe eller begynder at tænke på livet

Efter tre dage:

  • lægger man temperaturerne sammen
  • dividerer med tre
  • og skriver gennemsnittet i spørgeskemaet.

Normal basaltemperatur ligger omkring 36,6 °C. Lavere temperatur kan være tegn på lavt stofskifte, mens højere temperatur kan pege på inflammation eller infektion.

 

5. Besvar spørgeskemaet

Her kommer det vigtigste råd fra én kvinde til en anden: Sæt tid af.

Spørgeskemaet er grundigt – og det er faktisk meningen. Charlotte bruger det sammen med hormontesten til at forstå dine symptomer, din cyklus og din krop. Mit råd er at tage det i ro og mag med en kop te eller kaffe, i stedet for at forsøge at skynde sig igennem det.

 

6. Start på udrensningen

Allerede fra starten anbefales en udrensning for tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer, så kroppen er bedre klar til eventuelle bioidentiske hormoner.

Det indebærer blandt andet:

  • chlorella som udrensning
  • leverstøtte (fx Hepaform)
  • enkelte kosttilskud som K2, nigellafrøolie og NAC

Derudover handler det også om små ændringer i hverdagen:

  • mindre plastik
  • færre hormonforstyrrende stoffer
  • færre kunstige sødemidler
  • mere skånsomme produkter til kroppen.

Til sidst – en lille realistisk note

Hvis du – ligesom mig – er i perimenopause, så ved du sikkert allerede, at kroppen nogle gange føles som et biologisk mysterium. Det kan derfor faktisk være ret rart, at nogen endelig tager sig tid til at kigge på hele systemet og ikke bare et enkelt tal i en blodprøve.

Så ja – opstarten kræver lige lidt overskud og struktur. Men til gengæld får man også en langt bedre forståelse af, hvad der egentlig foregår i kroppen. Og det føles både befriende og betryggende.