Ayurvedisk terapi og kostvejledning ved Amalie Due

I mine behandlinger tilbyder jeg en holistisk tilgang til velvære gennem Ayurvedisk massage-terapi og kostvejledning, som suppleres med en filosofisk indsigt i min klients mentale og emotionelle tilstand. En af mine klassiske behandlinger er Abhyanga, en oliemassage, som især egner sig til kvinder, da den fremmer hormonel balance og inkluderer lymfedrænage. De unikke massagebevægelser i Abhyanga renser kroppen for toksiner, forbedrer blodcirkulationen og beroliger nervesystemet.

Under behandlingen fokuserer jeg på at stimulere vitale energipunkter og leder Abhyanga massagen over i en dybdegående behandling, der sigter mod at frigøre spændinger og lindre eventuelle ubehag.

Udover massage tilbyder jeg også Ayurvedisk kostvejledning, hvor jeg hjælper mine klienter med at skabe en kostplan, der understøtter deres individuelle behov. Denne strikkes efter, hvilken livsstil og energi-og kropstype klienten har. Dette kan være særligt nyttigt for dem, der oplever udfordringer som urolige tanker, menstruationssmerter eller hudproblemer som udslet eller eksem. En Ayurvedisk konsultation indebærer en detaljeret dosha-test, som fortæller præcist, hvordan klienten er sammensat i sine energier, hvilke styrer forskellige funktioner i både krop og sind. Derfor er Ayurvedisk kostvejledning skræddersyet til den enkelte. 

For dem der ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til wellness, tilbyder jeg også Ayurvediske ansigtsbehandlinger og massage, der ikke kun bringer afslapning, men også fornyet energi og glød til huden.

Læs mere og book behandlinger på min hjemmeside: www.amaliedue.com 

 

Ayurvedisk behandler og kostvejleder