Guidet meditation med Susan
Find Ro – Guidet Meditation for begyndere og let øvede
Trænger du til et pusterum midt i hverdagens tempo? Længes du efter mere ro i hverdagen? Ønsker du at skabe en pause fra tankemylder, stress og indre uro – men ved ikke helt, hvor du skal starte?
På dette hold inviteres du blidt ind i meditationens verden, hvor du i trygge rammer lærer at finde hjem i dig selv.
Over fire rolige og nærende sessioner bliver du blidt introduceret til meditation. Du lærer enkle teknikker, der hjælper dig med at finde indre ro og skabe små åndehuller i en travl hverdag. Alt foregår i et trygt og uformelt rum, hvor du kan komme præcis som du er – ingen forkundskaber nødvendige.
Vi arbejder med:
• Blide, guidede meditationer for ro og nærvær
• At komme ud af hovedet og lande i kroppen
• Små åndehuller og stilhed midt i alt det, der fylder
• Inspiration til at skabe din egen lille praksis derhjemme
Niveau: For begyndere og let øvede
Stil: Blid, guidet meditation med fokus på ro, nærvær og selvomsorg
Særligt fokus: At skabe ro i hverdagen, stressreduktion, indre balance og kontakt til dit hjerte
Varighed: 4 mandage før sommerferien
Datoer: 19. maj, 26. maj, 2. juni og 16. juni 2025
Tidspunkt: Kl. 17.30 – 18.30
Pris: 500 kr.
Tilmelding: Du tilmelder dig her http://susanwiesenberg.dk/guidet-meditation. Når du har betalt og fået en bekræftelse på SMS, har du en plads.
Kurset er for dig, der gerne vil give dig selv et kærligt frikvarter og lære nogle enkle meditationsteknikker, du kan tage med dig ind i sommeren – og videre derfra. Det er for dig, der har lyst til at møde dig selv med mildhed og nysgerrighed.
Du behøver hverken kunne sidde i skrædderstilling eller have erfaring indenfor guidet meditation. Du vælger selv, om du vil sidde på en stol, sidde i skrædderstilling på gulvet eller ligge ned med et tæppe over dig. Jeg sidder selv på en stol, fordi jeg af fysiske årsager ikke kan sidde i skrædderstilling.
Hver gang afslutter vi med blid musik uden ord. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og dele oplevelser, hvis du har lyst.
Du får tilbudt en lille rosakvarts, som du kan sidde med i hånden eller lægge på dit hjerte, hvis du ligger ned. Du får også mulighed for at trække et kort med et kærligt budskab, hvis du har lyst og behov for det.
Du er velkommen præcis som du er. Du behøver ikke at være god til at slappe af eller kunne “tømme hovedet”.
Vi har både stole, yogamåtter, puder og tæpper. Det eneste, du skal medbringe, er dig selv – og måske en lille længsel efter mere ro og dybere kontakt til dig selv.

Hvornår:
Mandag d. 19. maj, 26. maj, 2. juni og 16. juni 2025
Tid:
Kl. 17.30-18.30
Pris:
4 mandage 500 kr.
Hvor:
Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus