Gong Rejse – Indre Resonans med Maja
Gong Rejse – Indre Resonans
En bevidst opbygget rejse i resonans, kraft og indre kontakt
Gong Rejse – Indre Resonans er en dybtvirkende oplevelse, hvor deltagerne møder gongens direkte og til tider insisterende vibrationer i et trygt, opbygget forløb. Gongen rummer en naturkraft, som mange vil opleve stærkt. Jeg former rejsen lag for lag, så intensiteten mødes på en måde, der støtter deltagerens egen proces frem for at overskygge den. Deltagerne kan enten ligge eller sidde, alt efter hvad der giver ro og stabilitet i kroppen. Herfra guides de af gongen ind i et rum, hvor resonansen ikke bruges som et lyd-bad eller et massivt brus, men som en rettet og bevidst energi, der inviterer den enkelte ind i dybere kontakt med sig selv. Overgange, pauser og vekslende klangfelter skaber plads til at mærke, slippe, regulere og genfinde indre struktur. Gongens vibrationer arbejder i kroppen på en måde, der både kan vække og berolige. Jeg styrer intensitet, retning og timing med omhu, så resonansen bliver et møde, der kan udfolde sig i det tempo, deltageren er i stand til at rumme. Herigennem opstår muligheden for at opleve, hvordan kraft og ro kan eksistere i samme felt, og hvordan kroppen reagerer, når den får støtte til at åbne indefra.
Sessionen er for alle fra 13 år og op, der søger dybde, kraft og indre resonans. Ikke egnet for gravide eller personer med svære psykiske lidelser.
Et trygt og neutralt rum, hvor den enkelte kan møde gongens styrke på en måde, der er båret af bevidsthed, jordforbindelse og nærvær.
Varighed: 1 time.
Mandage kl. 09:00-10:00 og 14:00-15:00.
Fra uge 4-14, 11 mødegange.
Maks plads til 16 deltagere.
Pris pr. klasse, 425 kr. inkl. moms.
Køber du hele forløbet, fås det med 15% rabat. 3.974 kr. inkl. moms.
Betaling finder sted ved tilmelding og pengene gives kun retur hvis jeg aflyser.
Tilmelding til Maja Lykke:
kontakt.majalykke@gmail.com
Tlf.nr. 53635835
Majken
Om Maja
Jeg arbejder med lyd og nærvær, fordi jeg igen og igen ser, hvad der sker, når mennesker får lov til at give slip – ikke for at blive til noget andet, men for at vende hjem til sig selv. Mit arbejde udspringer af en mangeårig praksis, hvor krop, åndedræt, stilhed og lyd mødes i et enkelt, men præcist rum. Et rum uden præstation, uden forklaringer – hvor kroppen får lov til at gøre det, den allerede ved. Er bosat på Samsø med min familie, hvor jeg driver LyGa. Grunden til, at jeg kommer til Aarhus nu, er fordi jeg mærker et klart behov. Et behov for steder, hvor tempoet sænkes, nervesystemet falder til ro, og den indre opmærksomhed får plads. Ikke som en flugt fra hverdagen, men som en forankring i den. I mit arbejde åbner jeg en port – og holder et rum. Et rum, hvor deltageren kan læne sig ind i lydens dybde og lade kroppen regulere sig selv. Her opstår ofte en stille klarhed, en følelse af indre sammenhæng og en kontakt, som mange har savnet længe. Jeg deler dette arbejde, fordi verden har brug for det. For pauser. For fordybelse. For rum, hvor vi kan være, uden at gøre. Og jeg deler det med respekt, dedikation og en dyb tillid til den proces, der allerede lever i hvert menneske. Jeg har 10 års undervisningserfaring i yoga og 5 år i integreret lydterapi. I mit virke, både hver for sig og i kombination.
Uddannelse & certificering
• Yin Yoga læreruddannelse, 200 timer (Yoga Alliance) – ved Mari Nordstrøm, 2015
• Yin Yoga Massage – basiskursus, 30 timer – ved Mari Nordstrøm, 2018
• Integreret Lydterapi, 1-årigt forløb – ved Jane Winther, 2020
“Maja tilbyder hos os to særlige sessioner, der arbejder med gong, syngeskåle og klangskåle på en helt anden måde end det, man normalt oplever. Det er ikke et klassisk gongbad, men et opbygget resonansfelt, hvor klang, intensitet og stilhed guider deltagerne ind i en dybere indre ro. Holdene er små, nærværende og designet, så hver deltager får plads til at mærke sig selv. En oplevelse for alle, der søger fordybelse, balance og en sjældent nuanceret lydoplevelse.”

Hvornår:
Mandage fra uge 4-14, 11 mødegange.
Tid:
Kl. 09:00-10:00 og/eller Kl. 14:00-15:00.
Pris:
Pr. gang: 425 kr. inkl. moms
Hele forløbet: 15% rabat. 3.974 kr. inkl. moms
Hvor:
Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus