Fordybelsens Rum

Integreret lydterapi med syngeskåle, klangskåle og gong – i samspil med Yin-yogaens fordybende univers

Fordybelsens Rum er mit mest nuancerede og sanselige format. Her arbejder jeg med et helhedsorienteret lydfelt, hvor skålenes fine vibrationer møder gongens dybe resonans. Sammen skaber de et rum, der inviterer deltagerne ind i en sjælden form for indre stilhed, klarhed og oplevelsen af at være båret af noget større end sig selv. Yin-elementet er en væsentlig del af denne ramme. Det understøtter nervesystemets åbning mod ro og modtagelighed og giver kroppen en tryg struktur, som lydens lag kan arbejde ind i. Stillingerne fungerer som et naturligt fundament – en rolig praksis, der harmonerer med klangens bevægelser og fordyber oplevelsen, uden at tage fokus. Jeg arbejder kontinuerligt med feltet i rummet: klangens retning, resonansens styrke og skiftet mellem skålenes delikate frekvenser og gongens varme dybde. Det er i dette møde, at deltagerne langsomt guides ind i lag af sansning, nærvær og en dybere kontakt med sig selv.

Sessionen er for alle fra 13 år og op, der ønsker fordybelse, ro og et lydfelt med dyb resonans. Ikke egnet for gravide eller personer med svære psykiske lidelser.

Et neutralt og modtagende rum, hvor lyd og krop får mulighed for at arbejde sammen i en form, der rækker ud over det almindelige. Når lyd møder åndedrættet.

Varighed: 2 timer.

Mandage kl. 11:00-13:00.

Fra uge 4-14, 11 mødegange.

Maks plads til 12 deltagere.

Pris pr. klasse, 595 kr. inkl. moms.

Køber du hele forløbet, fås det med 15% rabat. 5.563 kr. inkl. moms.

Betaling finder sted ved tilmelding og pengene gives kun retur hvis jeg aflyser.

Tilmelding til Maja Lykke:

kontakt.majalykke@gmail.com

Tlf.nr. 53635835

Majken

 

Om Maja

Jeg arbejder med lyd og nærvær, fordi jeg igen og igen ser, hvad der sker, når mennesker får lov til at give slip – ikke for at blive til noget andet, men for at vende hjem til sig selv. Mit arbejde udspringer af en mangeårig praksis, hvor krop, åndedræt, stilhed og lyd mødes i et enkelt, men præcist rum. Et rum uden præstation, uden forklaringer – hvor kroppen får lov til at gøre det, den allerede ved. Er bosat på Samsø med min familie, hvor jeg driver LyGa. Grunden til, at jeg kommer til Aarhus nu, er fordi jeg mærker et klart behov. Et behov for steder, hvor tempoet sænkes, nervesystemet falder til ro, og den indre opmærksomhed får plads. Ikke som en flugt fra hverdagen, men som en forankring i den. I mit arbejde åbner jeg en port – og holder et rum. Et rum, hvor deltageren kan læne sig ind i lydens dybde og lade kroppen regulere sig selv. Her opstår ofte en stille klarhed, en følelse af indre sammenhæng og en kontakt, som mange har savnet længe. Jeg deler dette arbejde, fordi verden har brug for det. For pauser. For fordybelse. For rum, hvor vi kan være, uden at gøre. Og jeg deler det med respekt, dedikation og en dyb tillid til den proces, der allerede lever i hvert menneske. Jeg har 10 års undervisningserfaring i yoga og 5 år i integreret lydterapi. I mit virke, både hver for sig og i kombination.

Uddannelse & certificering

• Yin Yoga læreruddannelse, 200 timer (Yoga Alliance) – ved Mari Nordstrøm, 2015

• Yin Yoga Massage – basiskursus, 30 timer – ved Mari Nordstrøm, 2018

• Integreret Lydterapi, 1-årigt forløb – ved Jane Winther, 2020

 

“Maja tilbyder hos os to særlige sessioner, der arbejder med gong, syngeskåle og klangskåle på en helt anden måde end det, man normalt oplever. Det er ikke et klassisk gongbad, men et opbygget resonansfelt, hvor klang, intensitet og stilhed guider deltagerne ind i en dybere indre ro. Holdene er små, nærværende og designet, så hver deltager får plads til at mærke sig selv. En oplevelse for alle, der søger fordybelse, balance og en sjældent nuanceret lydoplevelse.”

Hvornår:

Mandage fra uge 4-14, 11 mødegange.

 

Tid:

Kl. 11.00 – 13.00

 

Pris:

Pris pr. klasse: 595 kr. inkl. moms.

Hele forløbet: 15% rabat. 5.563 kr. inkl. moms.

Hvor:

Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus