Slow Down Sunday – 2 timers restorativ yoga

En pause der ikke bare føles godt – men forandrer måden du møder din uge på.

Giv dig selv to timer, hvor du ikke skal præstere, producere eller være noget for andre.
Kun lande, ånde og blive holdt.

Med mine Slow Down Sunday inviterer dig denne dato ind i Favns smukke, rolige rum til en workshop, der hjælper dig fra overstimulering til ro, fra spænding til blødhed, og fra tankemylder til klarhed.

Det er for dig, der længes efter en pause, fordi hverdagen fylder…
for dig, der mærker stress, uro eller søvnbesvær…
eller for dig, der bare vil erfare, hvor dybt restorativ yoga kan åbne kroppen og nervesystemet.

Hvad du kan opleve:

  • Et nervesystem der lander og falder til ro
  • En krop der giver slip i spændinger, du måske ikke vidste du bar på
  • En indre stilhed, hvor du kan mærke dig selv igen
  • En blødhed der følger dig videre ind i aftenen – og ugen efter
  • En fornemmelse af at være holdt, ikke bare “koblet af”

Sådan foregår det:

Vi starter med en kort, blid bevægelse, så kroppen kan åbne sig for hvile. Derefter guider jeg dig ind i en serie af liggende, understøttede restorative stillinger – med puder, tæpper og props, der holder dig blidt og stabilt.

Hver stilling nydes i længere tid, så kroppen når helt ned i den tilstand, hvor hvilen ikke længere bare er afslapning… men regulering, restitution og resonans.

Workshoppen er blid, meditativ og åben for alle – uanset erfaring.

Ved graviditet efter 3. måned anbefales sessionen dog ikke.
Alt udstyr er til stede. Kom blot i varmt, blødt tøj.

Tilmelding er bindende ved betaling, men du er velkommen til at give pladsen videre.

Du er hjerteligt velkommen.

Jeg glæder mig til at give dig et rum, hvor du kan lande, give slip og blive båret.

Kærligst,
Anne

Om underviseren

Personen bag Club_Restorativ er mig, Anne Kristiansen.

Jeg er Anne Kristiansen, uddannet af Judith Lasater i Restorativ Yoga og specialiseret i de rolige, sanselige grene af yogaen. Jeg arbejder med mental trivsel og nervesystemets balance – og med alt det, hvile kan gøre for os i en verden, der trækker i os fra alle sider.

Min forhåbning med mine tilbud er et stille sted at vende tilbage til dig selv.

Hvornår:

Den 22. februar

Den 26. april

Den 21. juni

 

Tid:

Alle dage kl. 14.00-16.00

Pris:

345 kr.

 

Hvor:

Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus