FRA VINTERHI TIL DRØMMERI – I NATURENS FAVN

I naturen ved Hørhaven, 8270 Højbjerg

Den sidste sne er knap nok smeltet, før de første forårsspirer bryder igennem og folder sig ud. Nogle spirer har ligget klar og parat under sneen, mens andre kun langsomt er ved at indstille sig på, at snart er det tid til bevægelse…

“…lige om snart. Jeg skal bare lige ligge her lidt endnu. Og sunde mig. Og komme mig. Suge næring til mig og komme til kræfter…Jeg skal lige nå at dvæle for en stund, før jeg vender mig mod alt det nye. Mod bevægelse, mod drømme og drivkraft.”

 

PÅ DENNE WORKSHOP mødes vi her i naturens favn, mens de sidste frostgrader slipper deres tag, og solen bryder igennem med fornyet energi.

Vi mødes for at dvæle for en stund. For at lytte til visdommen fra det år vi kommer fra, før vi mærker ind i det nye der længes efter at bryde igennem. Måske noget skal æres, næres eller slippes, før vi igen kan drømme frit.

Ofte når vi hverken at høste vores visdom eller at drømme klart, før vi drager hastigt videre. “For vi skal mere, vi skal videre, vi har travlt og vi er allerede bagud” er den fortælling vi er så vandt til at fortælle os selv og hinanden. Men hvad nu hvis det ikke er ved at sætte tempoet op og gøre mere, at vi faktisk kommer videre?

På workshoppen her har du mulighed for at skabe et værdifuldt mellemrum. Et mellemrum hvor du når at puste ud og høste visdom fra året der gik – for at bringe klarhed og stille skarpt på dine drømme og det du faktisk længes efter.

Conscious Dreaming – at drømme bevidst – er det der hjælper os på rette vej, til at gå efter det vi faktisk ønsker os.

 

Fra Vinterhi til Drømmeri er 2 workshops i det spæde spirende forår, hvor lyset vender tilbage og naturen vågner på ny.

Workshop 1: “Fra Vinterhi…” – Vi skaber rum for refleksion og klarhed
Workshop 2: “…til Drømmeri” – Vi giver plads til drømme og længsler og rydder vejen frem

DATO
Workshop 1: Torsdag d. 19. marts kl. 16-18
Workshop 2: Torsdag d. 26. marts kl. 16-18

MØDESTED
Hørhaven, p-pladsen ved Aktivitetscentret, Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg.
Bybus nr. 18 har stoppested tæt på. Stå af ved: “Ildervej/Hørhavevej”.

PRAKTISK
Tag tøj på du er komfortabel i.
Medbring en lille rygsæk, en flaske vand, et siddeunderlag og evt en notesbog. Vi veksler mellem fælles øvelser i gruppen og fordybelse på egen hånd.

PRIS 375 kr.

TILMELDING på mail camilla.moeberg@mail.com
Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål inden tilmelding.

UNDERVISER
Naturterapeut Camilla Møberg Jørgensen