Familieyoga med Ann
“Det er så vildt sjovt at gå til yoga”, William 5 år.
Familieyoga er en skøn måde at være sammen som familie. Her er nærvær, ro, glæde, grin og masser af dejlig bevægelse i centrum.
Vi leger med yoga øvelserne og fortæller historier, som understøtter de forskellige øvelser. Hver time har et tema, som vi fordyber os i. Det kan feks være “Den lille hunds morgentur”, “En tur i zoo”, “Drømme søen”. Vi leger med åndedrættet på en fri og utvungen måde. Men der dikteres ikke åndedræt i øvelserne som man bruger i voksen yoga.
I timen kan der også indgå elementer af massage, sanselege, musik og øvelser, hvor I arbejder sammen forældre/ barn, men også hvor hele gruppen samarbejder. Hver time afsluttes med at dejlig afspænding, hvor vi putter os under tæpperne.
I mine yoga timer skal alle mærke nærvær og glæde og gå herfra med en følelse af succes ved at bruge kroppen og gøre det bedste vi kunne i dag. Alt det udstyr vi skal bruge er tilstede i Favn, men hvert barn skal medbringe sit ynglings sove dyr. Det er også muligt at medbringe madpakke og spise den i Favns hyggelige lounge efter yoga timen.
Betaling via MobilPay til mig på 4063 7592
Om Ann
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge i 35 år. I 2016 tog jeg en uddannelse i børneyoga hos YogaRollinger ved Helle Nissen og har derefter arbejdet med børneyoga i daginstitioner. Jeg har også en uddannelse i Hatayoga for voksne som jeg også underviser i, i Favn. Se Favnaarhus.dk
Vi ses på yogamåtten til dejlig yoga❤️
Kærligst Ann Groth