Cacao Ceremoni ved Sofiia & Astrid
Hjem i kroppen – en selvkærlig Cacao Ceremoni
Søndag d. 29. november kl. 13:00-15:00
En kærlig stund for dig, der længes efter at lande, mærke og bare være.
Kære kvinde<3
Måske har du brug for en pause fra hverdagens tempo? Måske længes du efter at slippe tankerne for en stund og mærke dig selv lidt dybere? Eller måske ønsker du blot at give dig selv et par timer fyldt med nærvær, kærlighed og blid omsorg.
Vi inviterer dig ind i et varmt og trygt rum, hvor du ikke skal præstere eller leve op til noget. Her er der plads til hele dig. Præcis som du er.
Sammen vil vi åbne hjertet med ceremoniel cacao fra Bali, lade kroppen bevæge sig blidt og kærligt, arbejde med efterårets arketype vildkvinden og nervesystemsregulering.
Gennem nærende bevægelser, guidet meditation, lydhealing og øvelser for nervesystemet inviterer vi dig til at slippe lidt af det, du bærer, og langsomt bevæge dig fra hovedet og ned i kroppen.
Vi vil blandt andet opleve:
- Ceremoniel cacao fra Bali – en kærlig invitation til at åbne hjertet og møde dig selv med nærvær.
- Blide, kærlige bevægelser, der vækker kroppen og skaber forbindelse til dig selv.
- Meditation og guidede øvelser, der hjælper dig med at lande i nuet.
- Regulerende øvelser for nervesystemet, hvor vi inviterer kroppen til at være med det, den har behov for.
- Lydhealing, der giver plads til at give slip og lade kroppen hvile.
- Et kærligt kvindefællesskab, hvor du kan være lige præcis den, du er.
Du behøver ikke have prøvet cacao ceremonier, meditation eller healing før. Du skal blot komme med et åbent hjerte og lysten til at give dig selv denne stund.
Vi holder rummet med kærlighed, nærvær og respekt for, at vi alle mærker og oplever forskelligt.
En invitation til at sænke skuldrene.
Til at lytte til kroppen.
Til at møde dig selv med blødhed.
Til at huske, at du også fortjener din egen kærlighed.
Vi glæder os til at møde dig og dele denne særlige stund.
Med kærlighed,
Sofiia & Astrid

Hvornår:
Søndag d. 29. november
Tid:
Kl. 13.00-15:00
Pris:
350 kr.
Hvor:
Favn
Jærgergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus C