Cacao-ceremoni

Cacao-ceremoni er et guidet, ceremonielt forløb, hvor cacao kombineres med forskellige former for fordybelse og kropsligt eller sanseligt nærvær. Hos Favn kan ceremonierne blandt andet indeholde meditation, lyd og klang, chanting, stemmearbejde, bløde bevægelser, refleksion og fælles deling. Formålet er typisk at skabe et roligt rum med mulighed for nærvær, fordybelse og kontakt til egne tanker, følelser og intentioner.

Cacao indeholder blandt andet theobromin og mindre mængder koffein, som kan påvirke kroppen fysiologisk. En cacao-ceremoni bør dog betragtes som en ceremoniel og personlig praksis og ikke som en lægefaglig eller psykologisk behandling.