Jeg har altid været optaget af, hvordan vi som mennesker er i stand til at forstå og håndtere os selv, hinanden og vores omverden. På baggrund af min universitetsuddannelse i psykologi og filosofi har jeg i mange år arbejdet i ind- og udland som forsker og underviser med fokus på menneskelig betydningsdannelse. Den akademiske tilgang til at arbejde med psykologi og filosofi har jeg senere kanaliseret ind i en relationel arbejdsramme i kraft af min uddannelse som psykoterapeut (Psykoterapeutisk Institut Aarhus).

Ud over min interesse for den videnskabelige verden har jeg længe været optaget af østens visdom, som den kommer til udtryk fx i taoismen og buddhismen. Jeg har rejst i Tibet og har dyrket meditation i mange år. Endvidere har jeg arbejdet professionelt med musik, både som udøvende musiker og som underviser. I de senere år har jeg særligt været optaget af lyd som terapeutisk medium, fx brugen af gonger og klangskåle til afslapning og meditation.

Jeg abonnerer ikke på ét bestemt verdenssyn, hverken som person eller i mit terapeutiske virke, men forsøger omvendt konstant at udbygge og udfordre mine egne og andres  perspektiver på livet.

Psykoterapeut Michael Sonne