Jeg hedder Anette, er uddannet Zoneterapeut fra Zoneterapi skolen Logos i Aarhus.

En 2-årig uddannelse med eksamen i anatomi/fysiologi, i sygdomslære/farmakologi, samt psykologi der indgår i den både skriftlig og mundtlige eksamen i Zoneterapi.

Oprindelig er jeg uddannet Pædagog og bruger min brede pædagogiske erfaring i arbejdet med og om mennesker. Jeg plejer at skrive, at mennesker er mit speciale. Jeg er dybt engageret i mit arbejde og det ansvar der følger med. Mit holistiske syn på tilværelsen afspejler sig i mit rolige væsen, mine evner til fordybelse hvor tillid, tryghed og nærhed betyder alt for at yde det bedste for mine klienter, for at gøre en forskel i deres liv og derved en større livskvalitet, finde (Sinds)RO og balance.

Jeg har sideløbende videreuddannet mig, så jeg i dag også er NADA behandler en øreakupunktur metode, der kort fortalt har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner. Nada kan bruges i alle situationer, hvor der er brug for stabilitet, håndtering af følelser og kognitive funktioner.

Det er muligt at booke NADA hos mig i Favn, der kan læses mere under her.

Hos Rikke Godthjælp, Akupunkturakademiet, har jeg taget diplom i Øreakupunktur

(Auriculo 1+2) en nyere form for øreakupunktur, der stammer fra Frankrig – et mikrosystem, hvor jeg finder frem til de punkter eller områder, som kan behandles, hvis der er smerte eller belastninger i kroppen.

Baby og børnezoneterapeut er jeg også, hvor jeg i trygge rammer, skaber tillid og ro omkring barnet og forældrene. Det er blid og nænsom trygmassage på foden og lette strygninger på kroppen. Her bruger jeg i høj grad min pædagogiske erfaring og kan rigtig mange børnesange.

Som Meridianmassør bruger jeg ofte meridianmassage, når jeg udøver Zoneterapi behandling. Meridianmassage er en kinesisk behandlingsform, der bygger på grundprincipperne i akupunkturen. Energibaner der ligger under huden og aktiveres og balanceres ved strygninger eller tryk.

I 2023 blev jeg certificeret Skyggevejleder. Skyggevejledning er en gren af dybdepsykologien, hvor mine klienter arbejder meget med reaktioner i relationer. Denne uddannelse betød meget i min egen selvudvikling, hvor jeg stod fast i et fortravlet liv, hvor jeg glemte egne behov og måtte stoppe op og starte mit nye kapitel som ”leder” i eget liv og gøre det jeg er bedst til.

Jeg behandler i Favn hver fredag (fra sep.) i tidsrummet 12.30 – 17.00

De øvrige dage er jeg at finde i min klinik ROeds terapi beliggende i Højbjerg, tæt på Viby st.

Du er velkommen til at kontakte mig på mobil 60535495 for evt. spørgsmål.

Jeg glæder mig til at møde dig i Favn

De bedste hilsner

Anette

Anette NADA udøver