Mediyoga med Chalotte
Mediyoga for alle
Mediyoga er en moderne medicinsk og terapeutisk yogaform, udviklet gennem forskning med det svenske sundhedsvæsen.
Mediyoga er for dig, der ønsker at styrke dit generelle velvære og sundhed og/eller arbejde med en specifik fysisk, mental, emotionel, psykisk udfordring ud fra et holistisk perspektiv.
Et eksempel på hvordan Mediyoga virker i praksis:
Forhøjet blodtryk kan hurtigt justeres ved hjælp af flere forskellige moderne medicintyper, som alle behandler symptomerne, men ikke årsagen, så uden medicin kommer symptomerne tilbage.
Mediyoga er en holistisk teknik, der balancerer fysisk, psykisk og emotionelt, det vil sige, at der gås i dybden med problemet. Medicinen hjælper akut med at sænke blodtrykket. Med regelmæssig Mediyoga (mindst 3 gange om ugen) viser forskningen, at årsagen kan mindskes eller endda måske helt forsvinde, så det forhøjede blodtryk bliver normalt, og der kan trappes ud af medicinen.
Mediyoga er således en sammensætning af medicin og yoga og fungerer som bro mellem de to.
Mediyoga er en blid yogaform, som består af aktive fysiske og dynamiske øvelser, som kombineres med åndedræts- og koncentrationsteknikker.
Den røde tråd er vejrtrækningen, som er den del, der tydeligst knytter de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter sammen. Derudover består mediyoga også af dybtvirkende meditation og afspænding.
Efter hver øvelse vil du blive guidet ind i en kort liggende eller siddende afspænding, så øvelsen kan integrere sig.
På den måde vil dit nervesystem blive bedst muligt afspændt og beroliget og du vil blive endnu stærkere i kontakten til dig selv, få mere kropsbevidsthed og opleve større nærvær og ro.
Mediyoga kan udføres liggende, siddende, langsomt, aktivt og jeg vil altid modificere min guidning så den passer til hver enkel deltages evner og ressourcer.
Kort sagt Mediyoga passer til alle, som ønsker at få det bedre uanset udgangspunkt. Kan du trække vejret, kan du lave Mediyoga.
En mindful og selvkærlig tilgang danner rammen for min undervisning. Du guides til at give slip på alle krav og forestillinger om rigtigt og forkert. Du inviteres i stedet til at møde dig selv og din yogapraksis, med en venlig opmærksomhed på, hvordan du har det lige nu, og hvad du har brug for i din praksis.
På den måde vil du med tiden bedre kunne regulere dit energiniveau og tage de nødvendige hensyn til dig selv i din hverdag.
For at opnå en forandring både mentalt og fysisk viser både forskning og erfaring, at det er vigtigere at få en lille stund med yoga dagligt end 2 timers yoga hver anden søndag.
Hvis det vil passe bedre ind i din hverdag at have en lille yogastund derhjemme i stedet for at gå fast på et mediyoga hold, eller hvis du ønsker at arbejde med en specifik fysisk, følelsesmæssig eller psykisk udfordring, kan du også få skræddersyet et mediyoga program, der passer præcis til dig. Du er velkommen til at kontakte mig for at få en individuel yogaterapi session, hvor jeg skræddersyer et mediyoga program specifikt til dig og dine behov og ønsker.
Praktisk info
Hvornår:
Onsdag d. 2. oktober – 18. december.
Ingen undervisning d. 23. oktober grundet yogaretreat.
Tid:
Kl 9.30 – 11.45
Pris:
11 onsdage 2.475 kr.
Hvor:
Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus