Somatics workshop med Eva Wessel
MOVE, BREATHE & RELAX
Søndag d. 15. december kl. 10.00 – 12.30
Kom og vær med til en fordybelses formiddag med somatics. En workshop hvor vi dykker ned i somatics, som er body – mind praksis gennem bevægelse, åndedræt, sansning og opmærksomhed.
På denne workshop vil vi udforske en række blide, venlige bevægelser og øvelser, der hjælper med at frigøre spændinger, forbedre kropsbevidsthed og fremme afslapning.
Gennem en kombination af blide bevægelser, fokuseret vejrtrækning og mindful tilstedeværelse vil der blive skabt et rum til at lytte til kroppens visdom og genoprette den indre balance.
Soma betyder krop og somatics betyder, den måde du oplever din krop indefra i stedet for andres perspektiv.
Somatics er en effektiv måde til at deaktivere stress i kroppen, gennem de langsomme bevægelser, nærværet, grounding og takket være den bevægelsesteknik, der bliver brugt i somatics – pandiculation.
Somatics tilbyder et praktisk værktøj til fysisk og følelsesmæssig modstandskraft, frihed i åndedrættet og ro i sindet. Du vil opleve, hvordan din krop bliver mere afspændt, smidig med mere fri bevægelighed og frihed.
Workshoppen er åben for alle, uanset tidligere erfaring med somatics. Eva vil guide dig i trygge omgivelser og tilpasse øvelserne til dit niveau og behov.
Så hvis du trænger til at finde ro, fordybelse og forbindelse til din krop og sind, så er denne workshop noget for dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag med fordybelse, afslapning og self-care.
Der vil være tid til at stille spørgsmål efter workshoppen.
Medbring: en yogamåtte og et tæppe, samt evt. en øjenpude. Udstyret kan også lånes i yogastudio.
Sørg for, at du har behageligt tøj på (gerne flere lag), som du kan bevæge dig frit i.
Medbring gerne nogle varme strømper.
Tidspunkt: søndag d. 15. december kl. 10.00 – 12.30
Pris: 390 kr.
Tilmelding: https://wesselyoga.dk/shop/move-breathe-relax-somatics-workshop-aarhus/
Max. 15 deltagere, min. 8
Om Eva Wessel:
Eva Wessel, eksamineret yogalærer fra Dansk Yoga, efteruddannet inden for Restorativ Yoga, certificeret Somatics movement Coach, eksamineret Hormon yoga terapeut af Dinah Rodrigues og Ayurveda Yoga specialist. Eva har også undervist som gæstelærer på Dansk Yoga uddannelse i Vejle, samt i løbet af 2023 har assisteret Somatics Movement Coach uddannelsen i Dublin, Ireland.
Evas undervisning bærer præg af ro og fordybelse. Evas undervisningsform er også kendt for sin dybde og sin tryghedsskabelse krydret med kreativitet og humor.”