Restorativ yoga med Anne
Slow Down Sunday – 2 timers restorativ yoga
Søndag d. 2. februar & søndag d. 27. april.
Tilmeld dig seperat til hver workshop.
Forkæl dig selv med 2 timers dyb hvile og restitution.
Disse søndage byder jeg velkommen i Favns smukke lokaler til 2 timers dyb hvile med restorativ yoga på programmet.
En workshop, der er perfekt til dig, som ønsker en pause fra den ofte travle hverdag, til dig som oplever overbelastning, stress og søvnproblemer, og til dig som kender eller bare gerne vil prøve hvad den lækre restorative yoga kan.
Der er skiftende temaer til workshops hos mig inspireret af hvilens power og årshjulets stemninger, men vi starter altid med kort intro og blid bevægelse, hvorefter du guides ind i blide og liggende restorative stillinger. Her understøttes kroppen af blandt andet puder og tæpper, som hjælper til at give ekstra slip og flyde ind i dyb, nærende hvile.
Stillingerne nydes i længere tid for at tilbyde din krop en ofte tiltrængt pause og ro, og for at sindet kan følge med til en dybere meditativ tilstand, hvor fokus og opmærksomhed vendes indad.
Dette er en blid og meditativ workshop, som er passende for alle.
Alt udstyr er tilgængelig i lokalet, mød bare op i blødt og varmt tøj.
Tilmelding er bindende ved betaling, men bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.
Ved graviditet efter 3. måned anbefales denne session ikke.
Du er hjertelig velkommen & jeg glæder mig til at dele den lækre restorative praksis med dig.
Anne
Hvem underviser?
Personen bag Club_Restorativ er mig, Anne Kristiansen.
Jeg er uddannet af Judith Lasater i restorativ yoga og har løbende bygget på af viden og færdigheder indenfor de mere rolige grene indenfor yogaen, som jeg har en stor passion og forkærlighed for.
Jeg er optaget af mental trivsel og alt det som hvilens power kan tilbyde det moderne menneske i vores digitalt stimuleret samtid.
Hvornår:
Søndag d. 2. februar & søndag d. 27. april
Tilmeld dig seperat til hver workshop.
Tid:
Kl. 14.00-16.00
Pris:
275 kr. pr. workshop.
Tilmelding via linket her 2/2: Slow Down Sunday – 2/2
Tilmeld dig via linket her 27/4: Slow Down Sunday – 27/4
Hvor:
Favn
Jægergårdsgade 14, 2. sal
8000 Aarhus