Sonja Henriksen
Hej, jeg er Sonja og en stolt del af Team Favn. Jeg elsker at tilbyde både holdtræning og behandlinger. Bevægelse er essentielt for mig, både indeni og udenfor. Naturen og menneskemøder er mine nærende elementer, især når der opstår resonans.
Som alle andre er jeg på min egen rejse, åben for nye veje og steder uden nødvendigvis at have en plan. Dette mindset præger også mine behandlinger og holdtræninger. Med 25 års erfaring som fysioterapeut, herunder arbejde med unge med udfordringer som stress og angst, fokuserer jeg på at guide opmærksomheden fra hovedet ned i kroppen. Målet er at skabe ro ved at mindske opmærksomheden på de mentale tilstande og give plads til kroppen og sansningerne. Jeg betragter vejrtrækningen som nøglen og arbejder ofte med at give slip – både på vejrtrækningen og spændinger i skuldre, nakke og kæbe. Udover fysioterapeut-uddannelsen har jeg diverse uddannelser inden for yoga, mindfulness, pilates, og har senest afsluttet en to-årig uddannelse som Manuvision kropsterapeut.
Jeg tilbyder behandlinger i Favn mandage, tirsdage og fredage. En behandling koster 800 kr og varer ca. 75 min. Jeg underviser derudover tirsdag aften på Krop og Nærvær. Hvis du er interesseret i træning i naturen, kan du følge mig i facebook-gruppen “Naturtræning”.
Kontakt mig endelig for en uforpligtende snak på 21375060, hvis du ønsker at høre mere.