Coaching med Christina
Nogle gange er tanker og følelser for tunge at bære selv, og der er brug for hjælp fra andre til at se nye muligheder og få et godt liv. Det vil jeg gerne hjælpe dig med.
Alle mennesker oplever kriser og udfordringer i deres liv. Kriser som kan udspringe af det liv, vi lever i dag, og som kan have rødder tilbage til den opvækst, vi har haft. Det kan give symptomer på stress, søvnproblemer, uendelig træthed og resultere i tankemylder og angst. Nogen bliver deprimerede eller afhængige af kontrol eller stimulanser, mens andre oplever ubehag eller smerter i kroppen. Alt sammen forhold, der påvirker vores relationer til andre mennesker både privat og på arbejdet, eller hvor vi nu er i livet.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF (Medlem af Psykoterapeut Foreningen) og specialiseret i kognitiv terapi og ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Derud over så er jeg uddannet coach. Siden 2018 har jeg haft min egen klinik i Ry og Aarhus, hvor jeg ser alle aldersgrupper og mange forskellige problemstillinger.
Målet med terapien er at give dig mulighed for at vælge et liv, der er godt for dig ved at du bliver i stand til at træffe meningsfulde valg i overensstemmelse med dine værdier. I trygge rammer undersøger vi først, hvad du ønsker at få ud af samtaleforløbet og hvilke udfordringer, der står i vejen for din trivsel i dag. Sammen undersøger vi dine oplevelser og mønstre, og du vil opdage, hvordan du handler i forskellige situationer, og hvordan disse valg påvirker dit liv.
Ofte er det gamle mønstre, der giver os problemer i dag. Det kan være mønstre, der var hensigtsmæssige da du var barn eller i andre livssituationer, som ikke længere gør sig gældende, men som kan give problemer for dig i dag. Med den indsigt du opnår gennem terapien, vil du blive i stand til at forstå, acceptere og handle anderledes end du gør i dag. Du kan læse mere om mig og min praksis på christinaellegaard.dk. Af natur er jeg et glad og positivt menneske, som har en grundlæggende tro på, at alle mennesker har ressourcer, der kan hjælpe dem, når livet er svært.
Booking via mail eller ved at ringe direkte til mig på 29247430.
- Individuel samtale, 50-60 min 800 kr.
- Individuel samtale, med en lægehenvisning 650 kr.
- Individuel samtale, studerende på SU 650 kr.