Qi Gong forløb

MED ROSELINA

På dette Qi Gong forløb lærer du den sammenhængende form WuJi Gong.

WuJi Gong er bevægelse uden anstrengelse, og det er en qi gong form, der henvender sig til dig, som ønsker fordybelse samtidig med at du får en dyb støtte til at få krop og nervesystem i balance.

WuJi Gong er en “søster”-form til Tai Chi: Skabt til at styrke og bevare vores vitalitet gennem forbindelsen til vores oprindelige selv, og til at fordybe denne forbindelse.

Den udspringer af TAO filosofien.

WuJi Gong formen, som du lærer er en en række enkle bevægelser, der udføres i en rolig, meditativ og indadvendt tilstand. Formen kan ses som en Mandala vi “tegner” i en forbindelse af de 5 elementer.

Vi arbejder med Yin/Yang balance, de fem elementer og Tao`ens budskab om at flyde med livet, for derigennem at opleve mere glæde og vitalitet. Vi forbinder os med himmel og jord og med universet energi gennem kontakten til måne, sol og stjerner

Bevægelserne laves uden anstrengelse mens vi træner at sanse og blive bevidst om energien i os selv og omkring os.

Når vi bevæger os i samklang med universets strøm af energi, så vil vi opleve større balance mere glæde, og meningsfuldhed i livet.

Du lærer hele WuJi Gong formen samtidig med, at vi får nogle fordybende aftener, der bringer ro til dit nervesystem, mere energi og større balance i hele din krop. Du vil også få små enkeltstående qi gong øvelser som du kan bruge til at styrke din forbindelse til energien i, og omkring, dig.

Vi afrunder hver aften med en lille meditation/visualisering, hvor du får lov at fordybe dig i energien, som vi har arbejdet med undervejs.

I løbet af kurset får du stille og roligt hele Wuji Gong formen ned i fødderne, ud i hænderne og ind i hjertet.

Egen praksis: Efter kurset er du klar til at starte din praksis og integrere den, som det passer i dit liv.

Når du har lært formen, skal du blot bruge ca 15 minutter dagligt for at få et stort udbytte.

Underviser: Roselina Damsgaard
Tilmelding på mail: now@groundinyou.com
Betaling på konto 5370 0318105
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig, også på 22777379.

Kærligst, Roselina

Næste 6-ugers forløb med læring af WuJi Gong formen starter efter påske:
13.4. – 20.4 – 27.4. – 4.5 – 11.5 og 25.5

Se også Qi Gong fordybelse med de 5 elementer d. 9.3 – 30.30.

Hvornår:

6 Torsdage
12. januar – 22. februar
og
13. april – 25. maj

Tid:

Kl 18.00 – 19.30

Pris:

Pris 1111 kr.
for forløb på 6 gange

Hvor:

Favn, Jægergårdsgade 14, 2. sal, 8000 Aarhus

Book en plads på holdet:

Mød underviseren: