Mindful Yin Yoga for alle
MED TINE
Mindful Yin Yoga for alle
Jeg vil invitere dig til at tage med på en rejse ind i Yin yogaens fantastiske verden, hvor vi sætter tempoet ned og skruer op for nærværet, stilheden og væren, som en modvægt til den travle Yang baserede verden, vi lever i.
Her vil du få mulighed for at finde en ny måde at være til stede på, hvor der skabes plads til selvkærlighed og selvaccept. Du får mulighed for at slippe både fysiske og følelsesmæssige spændinger og frigøre positiv energi og ikke mindst fordybe dig i din krop og dens signaler.
Yin Yoga er en groundende og meditativ yoga praksis, som består af lange dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-8 minutter. Yin Yogastillingerne er kendetegnet ved at være liggende eller siddende og er ofte støttet med yoga udstyr, som er tilgængeligt i yogastudiet.
Vi arbejder både med den fysiske-, mentale- og energetiske krop gennem Yin stillinger, mindfulness, åndedrætsøvelser, meditationer og dybdeafspænding.
Yin yoga er en funktionel yogastil og tilpasses præcis den, der udøver den. Vi er alle bygget forskellige, både fysiologisk, anatomisk og psykologisk og derfor skal stillingerne tilpasses din unikke krop. Det handler ikke om at se ud på en bestemt måde, men at søge lige præcis det stræk og den afspænding, som din krop har brug for og det er min fornemmeste opgave at guide dig ind i denne praksis, hvor du kan gå på opdagelse i din krops styrker og begrænsninger og møde det med accept og selvkærlighed.
At arbejde med bindevævet
– Styrker kroppens funktionalitet og velvære.
– Har god effekt på at reducere stress, hovedpine, spændinger og kroniske smerter.
– Det forbedrer kroppens bevægelighed og smidighed.
– Giver en god kropsholdning.
– Hydrerer og stimulerer blodgennemstrømningen i bindevæv og muskler.
Du vil opleve, at Yin Yoga har en beroligende effekt på dit nervesystem og virker genopladende og afstressende. Vi arbejder med at træne dit parasympatiske nervesystem gennem åndedrætsøvelser, meditation og mindfulness.
Gennem forskellige øvelser tager vi kontakt til nuet, træner evnen til at være i stilheden og accepterer de følelser og tanker, der opstår i løbet af klassen.
De 7 principper, som mine Yin Yoga klasser bygges op omkring, er
Blidhed
– at finde ind til det blide og dybe bindevævsstræk.
Langsomhed
– At sætte tempoet ned og hvile i stillingerne.
At give slip
– At afspænde kroppen og smelte ind i stilheden og nuet.
Energiflow
– At skabe frit flow i kroppens energibaner (meridianbaner og chakrasystemet).
Nærvær
– At være til stede i nuet og nyde en fredfuld stund med dig selv.
Selvaccept
– At acceptere dig selv, som du er.
Tålmodighed
– At give dig selv tid til at være med det, der er.
Vi starter alle klasser med at lande kærligt i os selv og på yogamåtten. Derefter guider jeg dig kærligt gennem det tema og de øvelser, som er dagens program. Alle klasser afsluttes med en meditation eller dybdeafspænding.
Vil glæde mig til at se dig
5 tirsdage d. 16/8-13/9 2022 kl 19.00-20.30
4 torsdage d. 18/8-15/9 2022 kl 9.30-11.00 – tilmelding: https://ezme.io/c/xNC/ky5k
Hvis du har spørgsmål så kontakt mig gerne på mobil 23439009
(Tilmelding bindende, men pladsen kan gives videre til en anden).
Namaste
Tine Kristensen

Hvornår:
Start tirsdag d. 16/8
&
Start torsdag d. 18/8
Tid:
Tirsdag kl. 19-20.30
&
Torsdag kl. 9.30-11.00
Pris:
5 tirsdage 625 kr.
4 torsdage 500 kr.
Hvor:
Favn, Jægergårdsgade 14, 2. sal, 8000 Aarhus