Gravid Yoga
MED JOHANNE
Gravid Yoga for dig der ønsker at bringe mere egenomsorg ind i din graviditet og dit kommende moderskab
KÆRE FINE KVINDE,
Stort tillykke med din graviditet, og at der nu vokser et lille vidunder inde i dig!
Sikke en skaberkraft, der bor derinde i din krop.
Jeg synes, at vi skal fejre, ære og anerkende denne skaberkraft og hylde den magiske kvindekrops evne til at transformere sig selv, for at passe på- og beskytte dette nye lille liv.
For mig giver det så god mening at gøre dette gennem yogaen, og derfor vil jeg hjertens gerne invitere dig med ind i et rum, hvor vi lader dig og din krop fylde og udtrykke sig gennem yogaens bevægelser.
På mit hold arbejder vi med at skabe plads, intuitiv bevægelighed og gode forudsætninger for, at du kan forberede dig bedst muligt på det vidunderlige moderskab – en rejse du allerede er begyndt på.
Vi skal arbejde med sansebaseret feminin flow yoga, hvor vi skal ind og mærke- og lytte til kroppens signaler.
Når vi tuner ordenligt ind på kroppen og lader den tale, kan vi komme i dybere forbindelse med os selv – og også med den lille baby inde i maven, som ligger så trygt i livmoderen.
Vi skal især arbejde med at lytte til nervesystemet og afspænde det så godt som muligt, og dermed skabe ro indefra og ud.
Dertil arbejder vi ind i fordybelses-praksisser, hvor vi gennem mentaløvelser, skal arbejde med at mærke egne behov og grænser, men i den grad også med at mærke den spirende forbindelse mellem baby og mor.
Nogle af de fokuspunkter vi arbejder med er:
- Din kære bækkenbunds muskulatur, så vi giver baby bedste mulighed for en tryg rejse ned igennem bækkenet
- Dit åndedræt og dens betydning for kroppen
- Dybe stræk af sidekroppen, så vi skaber mest muligt plads
- Mentaløvelser, meditationer og visualiseringer – vi skal i den grad også arbejde på det indre plan, så du kan stå stærkest i din graviditet, din fødsel og dit moderskab.
Jeg underviser med…
…En bred forståelse for kroppens virke og kunnen gennem mange års erfaring med yogaens verden.
Jeg er uddannet yogaunderviser fra YogaUnion og med en præ/post natal overbygning fra Shri Gaia Institute.
Jeg er uddannet fra 2020, og har siden hen undervist privat og haft et Vinyasa hold i Brabrand.
Selvom mine erfaringer ikke rækker år tilbage, så lover jeg dig, at jeg vil undervise med så meget indsigt og modenhed, som overhovedet muligt. For mig er det at undervise en kæmpe ære og et privilegium, jeg er meget ydmyg omkring.
Lige nu er jeg under uddannelse som holistisk fødselsdsdoula fra “Yojo – Yoga & Jordemoder”, og jeg vil derfor altid undervise med en faglighed, der rækker ud over yogaens verden og forplanter sig i doulaens virke. Jeg trækker på de bedste ting fra begge verdener, og vil inddrage alle mine kompetencer.
Fra mit doulavirke trækker jeg på en anatomisk forståelse af kvindekroppen i transformation, viden om graviditet, fødsels- og især naturlig smertelindring, herunder:
- Rebozo massage
- Zoneterapi og akupressur
- Æteriske olier
- Spinning babies
- Gate control mekanismen
Alt sammen remedier vi vil snakke meget mere om…
Jeg håber at se…
…Lige netop dig!
Jeg står klar med åbne arme og et åbent hjerte, til at tage imod lige netop dig og den graviditet du komme med. Her skal vi bare være uden nogle forpligtelser eller forudsætninger.
Tilmelding og spørgsmål – skriv en mail til: appelqvist.studio@gmail.com
Skriv navn og hvilket trimester du er i ved holdets begyndelse.
Jeg svarer dig tilbage med et mobil nummer, hvor du kan overføre forløbets pris via MobilePay.
De varmeste hilsner,
Johanne Appelqvist

Hvornår:
Start onsdag d. 5. april
Sidste gang d. 31. maj
Ingen undervisning d. 26. april
Tid:
kl. 19.30 – 21
Pris:
1.400 kr.
Hvor:
Favn, Jægergårdsgade 14, 2. sal, 8000 Aarhus