RELAX YOUR BODY, RELAX YOUR MIND

Somatics Workshop i Aarhus – søndag 15. juni 2025 kl. 10.00–13.00

Trænger du til at trække vejret dybt og lande i dig selv?
Denne somatics-workshop er en invitation til at slippe tempoet og mærke kroppen i et roligt, trygt rum.

Med blide og bevidste bevægelser løsner vi op for spændinger i nakke, skuldre, ryg og hofter – områder, der ofte holder på mere, end vi aner. Du guides gennem en nænsom praksis, der støtter både krop og nervesystem i at give slip og finde balance.

Somatics er en enkel og virkningsfuld metode til at afspænde musklerne, skabe større kropsbevidsthed og give nervesystemet mulighed for at falde til ro. Gennem teknikker som pandiculation – kroppens naturlige måde at frigive muskelspændinger på – genskaber vi forbindelsen mellem hjerne, muskler og bevægelse. Det hjælper med at bringe kroppen ud af stress og ind i en tilstand af ro og nærvær.

Workshoppen er for dig, der ønsker at:

– give kroppen og sindet en velfortjent pause
– slippe spændinger og føle dig lettere og mere fri
– finde ro og fornyet energi gennem langsomme, nærværende bevægelser

Alle kan være med – uanset om du er ny til somatics eller har erfaring med metoden. Øvelserne bliver tilpasset, så du kan deltage i dit eget tempo, og der vil være god tid til både guidning, spørgsmål og refleksion.

Du får:

– Tre nærende timer med ro, bevægelse og fordybelse
– Værktøjer til at berolige nervesystemet og afspænde kroppen – En følelse af ro, gennemstrømning og ny energi
– Inspiration til, hvordan du kan bruge somatics i din hverdag

Praktisk information

Dato: søndag 15. juni 2025
Tid: Kl. 10.00–13.00
Sted: Favn, Jægergårdsgade 14.2, 8000 Aarhus C
Pris: 450 kr.
Pladser: Max. 15 deltagere
Medbring: Et tæppe og evt. en øjenpude. Klæd dig i behageligt tøj, gerne i lag, og medbring varme strømper.

Tilmelding: https://wesselyoga.dk/shop/relax-your-body-relax-your-mind-somatics-workshop-aarhus/

Har du spørgsmål, eller vil du sikre dig en plads, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg glæder mig til at dele denne stille og dybdegående praksis med dig.

Varme hilsner Eva