Favns Nytårstreat 2024
Nytårstreat den 27.12 – 31.12 2024
Traditionen tro inviterer vi dig til at komme ind i roen og varmen hos Favn i dagene mellem Jul og Nytår.
Til en særlig Nytårspris har vi sammensat et spændende og varieret program, hvor du kommer til at opleve 5 forskellige bevægelsesformer og undervisere.
Det gennemgående tema vil være overgangen fra Jul til årsskiftet, som både kan kalde på at få bevæget kroppen godt igennem ovenpå julemiddage og familiesammenkomster og samtidig måske et behov for ro og fordybelse til at mærke ind i afskeden med året, der er gået, og det nye, der kommer.
Alle hold er både for dig, der aldrig har besøgt Favn før, måske aldrig prøvet yoga, qi-gong eller living yolates, og for dig, der plejer at komme i Favn. Alle undervisere vil tage godt imod dig og tilpasse undervisningen til alle.
Du kan deltage alene og skabe en dybere kontakt til din egen krop og sind, eller du kan invitere en du holder af og nyde samhørigheden og øjeblikket sammen.
I Favn inviterer vi ind til et kærligt fællesskab, hvor vi lægger vægt på, at du møder op, som du er, med det der er i øjeblikket.
Nytårsaftensdag samles vi efter yogaen i Favn loungen og ønsker hinanden et godt Nytår med lidt snacks og et glas bobler (både med og uden alkohol).
Program
27/12 kl. 16.30 – 18.00 ”Hatha Yoga” med Berit Fast
28/12 kl. 10.00 – 11.30 ”Living Yolates” med Susan Lambek
Denne dag kan du forkæle dit sind, din sjæl & krop gennem en Living Yolates-session. Du guides trygt gennem en melodi bestående af meditation, frisættende dans, powerful pilates, bløde stræk & afspænding.” Læs mere om Susan og Living Yolates her.
29/12 kl. 16.30 – 18.00 ”At lande blødt – restorativ hvileyoga” med Anne Kristiansen
30/12 kl. 16.30 – 18.00 ”Qi Gong – De 12 meridian stræk” med Majken Aine
Prøv De 12 Meridian Stræk og styrk kroppens naturlige heling. De 12 Meridian Stræk er et Qigong sæt med et blidt stræk af alle kroppens 12 hoved-meridianerne, hvilket løsner blokeringer og skaber flow, så kroppens naturlige evne til at hele sig selv får de bedst mulige betingelser. Bevægelserne er stående og langsomme og giver et blidt stræk til hele kroppen. Læs mere om Majken og Qi Gong.
31/12 kl. 10.00 – 11.15 ”Et selvkærligt Nytår – Mindfulyoga” med Charlotte Holm
Med åndedrættet som dit anker guides du ind i yogaøvelser, der både styrker og blødgør hele din krop, sind og hjerte.
Du inviteres til at give kærligt slip på det, der ikke gavner dig at tage med ind i det nye år, og fra centreringen i din krop og hjerte at sætte en selvkærlig intention for dit nye år.
Yogaøvelserne vil primært være fra hatha- og vinyasa yoga med mindfulness tilgangen som ramme. Læs mere om Charlotte og Mindful yoga.
Efter yogaen vil der være Nytårs bobler og lidt snacks i loungen.
Vi afslutter kl. 12.00, så alle kan skynde sig langsomt til sin Nytårsaften.
Pris: 550 kr for alle 5 undervisninger og snacks og nytårsbobler den 31.12.
15 % rabat til studerende, unge under 23 år og pensionister.
OBS: Det er også muligt at købe billet til hvert enkelt hold til 150 kr. pr. hold. Kontakt underviseren på det hold, du ønsker billet til.
Har du spørgsmål til Nytårstreatet er du velkommen til at kontakte Charlotte.
Vel mødt til 5 skønne dage i Favn.
