Skab retning – Coaching

VED MARIANNE

Mærk det, der kalder – tro på din egen stemme og oplev et liv med retning og mening

Mine samtaler er for dig, der vil i kontakt med din intuition og stå stærkere i dit autentiske jeg gennem spiritualitet. Det er for dig, der vil lære at lytte til og leve efter din indre stemme.

Jeg mærker ind i det, netop du har brug for. Jeg mærker ind i din energi, og sammen løfter vi den, så du kan stå stærkere i dig selv.

Du og jeg, ja vi alle, lever i en tid, hvor alt er i konstant bevægelse. Teknologien, den digitale udvikling og hverdagens hastighed er stigende. Det er ikke kun skidt, men konsekvensen er, at mange af os kan have en følelse af at haste afsted i et forsøg på at nå det hele.

I en verden, hvor vi konstant er i fart og har mange ting, vi skal nå, kommer vi let til at glemme at være i nuet. Vi overhører, hvad vores sjæl ønsker at fortælle os, eller hvad der kommer til os udefra.

Når der er så meget, vi skal nå, kan vi ofte opleve, at vi vågner midt om natten og har en følelse af, at vi er kommet langt væk fra vores autentiske jeg – vi er måske endda faret vild. Vi befinder os måske i en livssituation, der ikke er helt rigtig for os.

Jeg brænder for at hjælpe dig med at komme på rette spor – mærke ind i det, der kalder.

En typisk session

Da jeg altid mærker ind i dine behov og energier, kan samtalerne se forskellige ud, men en typisk session kan se således ud.

Vores rejse sammen begynder med en afklaring, hvor jeg tager mig tid til at lytte til dig:

Hvad er det, du gerne vil opnå?

Hvad vil du gerne ændre i dit liv?

Hvad vil du gerne bringe ind i dit liv?

Ved at mærke ind i det, du har brug for lige nu, hjælper jeg dig med;

• at skabe den udvikling, du drømmer om ved at hjælpe dig med at lytte til dine værdier og dine formål – Du guides til at lytte til og stole på din intuition og handle efter den.

• at se se de barrierer, som hindrer dig i at leve frit.

• at booste din energi og bekræfte din retning.

For mig er det vigtigt, at der er god tid til at afklare vores rejse og guide dig i en retning.

I vores samtale og samarbejde vil jeg give dig nogle spirituelle værktøjer, så du kan styrke dig selv – få tiltro til dig selv. Jeg vil lære dig at stole på det, der kalder, så du kan leve i tråd med dine egne værdier og dit autentiske jeg, leve efter dit potentiale og opleve mere frihed og lykke.

I vores samtale vil jeg ofte trække kort for dig og mærke ind i de energier og klarsyn, der viser sig.

Hele sessionen vil foregå som en dialogisk samtales, som jeg ofte afrunder med en afslappende healing.

For mig er det vigtigt, at du mærker et kærligt og fordomsfrit rum, og jeg møder dig med nærvær og forståelse.

Styrk dit fysiske og mentale helbred og mød hverdagen med fornyet indre styrke

Når jeg arbejder med healing, genopretter jeg balancen i din krops energier. Jeg mærker ind i dine chakraer, som er centrum for energi. Hvert chakra repræsenterer forskellige livsområder og steder i kroppen. Har du fx nogle grundproblematikker i dit liv, kan det komme til udtryk som stagnationer af energi i din krop.

Når jeg arbejder med healing, åbner jeg op for den form for healing, jeg kan mærke du har brug for. Jeg transformerer stagneret og ubalanceret energi, så du får renset og opløst de ubalancer og blokeringer, der er i dig.

Healing kan hjælpe med at:

• aktivere kroppens selvhelbredende kræfter

• nedsætter stress

• forbedre din søvn

• give ro, velvære og afslapning

• dæmpe angst og uro

• give dig mere energi – rense tung energi

• forebygge sygdomme

• rense ud både fysisk og mentalt

• sætte gang i stagneret energi

Behandlingen

Når jeg healer, lægger jeg hænderne forskellige steder på din krop. Jeg mærker ind i din chakraer, hvor jeg kan mærke og se dine ubalancer og med healing oprette balancerne igen.

I mine behandlinger bruger jeg ofte tibetanske sangskåle. Det gør jeg, fordi alt i universet er energi i en bestemt vibration. De tibetanske sangskåle skaber vibrationer og lyde, der gennemstrømmer hele kroppen og skaber ro og balance i kroppen healer dit sind og din krop.

Efter behandlingen snakker vi om, hvad du har mærket, og jeg fortæller dig om, hvad jeg har mærket, og hvilke budskaber jeg har fået under healingen. På den måde bliver forskellige problematikker gjort synlige for dig, og du har mulighed for at arbejde videre med dem. Healing kan give dig et mere energifyldt liv, hvor du bedre kan prioritere, hvad der er rigtigt for dig.

Styrk dig selv og få mere energi

Du kan faktisk gøre en del selv for dagligt at rense ud i dine energier. En tur i naturen eller et dyb i havet kan få dig i balance igen. Begge dele nærer din fysiske krop og renser ud i din aura og i dit energisystem.

1 session har en varighed på mellem 1 time eller 90 min.

Du kan læse mere om mig på min hjemme side marianneteglgaard.dk

Hvis du ønsker at booke en session, kan du kontakte mig på telefonnummer 26289696, eller på mail – kontakt@marianneteglgaard.dk